Fortælletids fortællere

Fortælletids fortællere

KASPER SØRENSEN

Kasper er en af Fortælletids centrale historiefortællere. Til daglig er han at finde rundt på landets skoler, hvor han sørger for at holde fagligheden inddragende og nærværende gennem historiefortælling. Kasper er også i ekspert i at lære andre at fortælle historier og holder mange workshops for lærere.

KARI BRINCH

Kari Brinch har mange års erfaring med historiefortælling. Gennem firmaet Storytale har hun underholdt og undervist i storytelling for virksomheder og institutioner rundt i landet. Kari er specialist i H.C. Andersen historier, og har bl.a. været eventyrfortæller på Børnekulturhuset ‘Fyrtøjet’ i Odense, optrådt på HCA festivals og er en del af ‘HCA patruljen’, som samarbejder med forskere for H.C. Andersen Centret. H.C. Andersens fortryllende eventyr fortæller hun på Fortælletid.dk, på både dansk og tysk, som hun taler flydende.

CHRISTIAN KRONMAN

Christian Kronman er både fortæller, forfatter og digter. På Fortælletid vil du kunne finde mange af hans digte, som spænder fra det rene fakta til fiktion. Christians smukke værker tager både publikum med tilbage i tiden, ind i sindet og ud i hverdagen.

MARIA ÁRNADÓTTIR

Maria er en skuespillerinde og fortæller, som har været vidt omkring - Island, Finland, Danmark og Polen, bare for at nævne nogle. Marias fortællemæssige dannelse foregik i Sverige, hvor hun bl.a. har været at finde på ‘Nye Skånska Teater’, ‘Malmö Stadsteater’ og ‘ Västanå Teater’.  På Fortælletid.dk er det da også den svenske fortælletradition og sprog, som Maria bidrager med.

HANS LAURENS

 Hans Laurens er en af landets ypperste og mest erfarne fortællere. Han er ekspert i det talte ord og en dreven skaber af solide fortællinger, der klistrer til din hjerne for evigt. Han rejser med sine fortællinger i hele verden, og her i Danmark er han grundlægger af BestTellers og 'Gi en historie'.

JOSEPHA KATARINA THOMSEN

Jeg er født og opvokset i Grønland, af en dansk far og grønlandsk mor. De grønlandske historier har jeg fået fortalt meget som barn, side om side med danske eventyr. Jeg elsker at dele ud af min baggrund og kultur og ikke mindst de gamle historier.

MARGRETHE HØJLUND

Margrethe Højlund skabte fra 1985 - 2010 sin karriere som professionel historiefortæller i Frankrig, ofte med en afstikker til Danmark, hvor hun turnerede en del på danske gymnasier med dobbeltsprogede forestillinger på dansk og fransk. Hun har holdt kurser for fortællere i både Sverige og Danmark og flere gange gæstet den svenske fortællefestival " Ljungby berättarfestival". Hun er nu bosat i Thy og ansat som Kirke-og kulturmedarbejder ved Thisted kirke. Udover historiefortællingen har hun skabt flere forestillinger med musik og poesi. Se www.margrethehojlund.dk

KNUD JACOBSEN

Jeg er en gammel mand der i 50 år har arbejdet som læge. Jeg har været politisk aktiv i mange år og er bekymret for den fremtid vores generation har lagt over til de næste. Jeg tror, at fortællingen er en af de vigtigste måder at formidle livserfaring på til de næste generationer. De sidste 20 år har jeg fortalt bibelhistorie, fordi jeg mener at disse historier er en fællesværdi i den danske kultur og at de indeholder stof der kan hjælpe os til hver for sig at finde meningen med vores liv.

ASTRID HØJGAARD LUNDGREEN

Uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia 2008, og har sidenhen stået på diverse danske scener i musicals, teaterkoncerter, koncerter med DR’s symfoniorkester og som forsanger i festbands.
Stemmecoach og sangunderviser hos Klaus Møller og i Estill Voice training teknikken.
“Stærk stemme stærkt budskab!

LAURA KAMIS WRANG

Laura voksede op med et ben i to forskellige kulturer. Danmark og Canada. Det har givet hende mulighed for at fortælle på både dansk og engelsk her i landet og i udlandet på festivaler og til særlige events. Hendes fortællestil henter materiale fra de klassiske fortællinger over fortolkninger af litterære værker og hyldester til kunstnere og forfattere i kulturlivet. Hendes personlige fortællinger deler ud af de erfaringer hun har gjort sig omkring de indviklinger, som hun har oplevet i livet. Hvis det er muligt inviterer hun gerne en musikalsk vinkel i spil. Laura har også undervist i fortællingens redskaber for lærere, præster, museumspersonale, bibliotekarer, forældre, børn og andre fortællere. Laura inddrager skuespillerens performancefærdigheder og hvordan fortællerens gave kan gøre oplæsninger til en større oplevelse med interaktion, kreative workshops og levendegørelse af stemmen som instrument.

SUSANNE SCHOPPMEIER

Susanne Elisabeth Schoppmeier, geb. 1961 in Schleswig. 

Die Liebe zum Märchen wurde durch meine Großmutter in mein Herz gepflanzt, immer wieder wollte ich Märchen hören. Oft schlief meine Oma über dem Märchenbuch ein, ich aber weckte sie und konnte immer den letzten Satz erinnern. Später las ich die Märchen für mich allein oder für unsere Kinder, wenn Zeit dafür war. Noch viel später lernte ich die Kunst, Märchen frei zu erzählen. Diese Fähigkeit beglückt mich sehr und immer wieder aufs Neue.

JULIUS LYK

Julius Lyk-Jensen brænder for mundtlig retorik, som han underviser i sammen med elementer fra blandt andet adfærdsdesign, social-psykologi og klassisk fortællekunst. På Fortælletid møder I især Julius på kanalen mundtlighedstræning, hvor han guider i det effektive kropssprog, den solide fremlæggelsesstruktur og den sikre eksamensstrategi.

RASMUS LUNDGREEN

Rasmus Lundgreen en del af det kreative hold bag Fortælletid.dk og har fokus på mundtligheds - og eksamenstræning, herunder kropssprog, fokus, øjenkontakt, stemmebrug og håndtering af nervøsitet. 
Rasmus er skuespiller og har siden 2008 arbejdet på flere forskellige scener i København samt egnsteatre i provinsen.

TAUS TOFT CHRISTIANSEN

Mit navn er Taus og jeg læser historie. Det gør jeg ikke kun fordi historien er vigtig i sig selv, men også fordi jeg tror på, at vores historie er en kilde til at forstå andre mennesker, andre steder, andre tider - og os selv. Derfor fortæller jeg også historier: Jeg elsker at fortælle historier om magt, indflydelse og forhandlinger - men også deres bagside: Historier om indignation, nederlag og ignorance - og hvordan mennesker historisk har kunnet vende eksklusion til inklusion: På dén måde bliver vores fortid et redskab til at handle i vores samtid.

SELMA SCHEELE

Selma Scheele works as a storyteller in Europe since 2010. Having studied Drama Education and Storytelling at the Berlin University of Arts, she now gives workshops and lectures in storytelling herself. Her storytelling involves traditional stories such as fairytales and myths as well as biographic stories.
Due to her German/Turkish cultural background Selma uses different languages and sometimes even music in her performances. With her bold body language and facial expressions her characters become truly alive. It’s her unique way of storytelling which charms people of every age.

AMANDA LAGONI

Amanda Lagoni er uddannet sexolog og parterapeut og har egen klinik for samtaleterapi i København. Udover at se klienter i parterapi og individuel terapi, underviser hun på diverse skoler, og er fast skribent hos chrichri.dk omkring sex og kærlighed. Du kan læse mere her; www.amandalagoni.dk

JANE BECKER IPSEN

Jeg er uddannet i Århus i 2002. Jeg har været ansat som tegnsprogstolk hos Center for Døve i Århus et års tid, tolkecentret TC1866 ved Døveforeningen af 1866 i over 10 år og har arbejdet som undervisningskonsulent hos Center for Tegnsprog, Tegnsprogstolkeuddannelsen – Professionshøjskolen UCC.. find mig på http://jbi-tolk.dk...
- og jeg elsker at tolke historier - for alle skal have gode historier..

LOUISE REEVES

Mit navn er Louise, jeg er tegnsprogstolk. Det blev jeg uddannet som tilbage i 2006, og har siden 2007 drevet min egen virksomhed. Jeg har siden jeg var en ung pige syntes, at tegnsprog er det smukkeste sprog i verden, og elsker at det er blevet en del af mig. Find mig på Tolk-Reeves.dk.

TOMAS FRIIS

Tomas har mange års erfaring med at hjælpe mennesker med at få mere ud af livet, relationerne og seksualiteten. Mandegruppeleder, foredragsholder, mande- og parterapeut med fokus på relationer, seksualitet maskulinitet og manderoller. Find Tomas på  www.mandekursus.dk.

SARA SKAARUP

Som sexolog og journalist bruger jeg især min tid på at skrive om krop, kærlighed og kvindeliv.
Min bøger handler om emner som at lære at leve med jalousi, relationer og myter om sex. Jeg holder foredrag og har klienter til samtale på Frederiksberg. Du kan se mere om mig på www.saraskaarup.dk

PIA SIGMUND

Danmarkshistorien er fyldt med gode historier, og de skal fortælles. Fortællingen gør historieundervisningen levende og spændende. Vi får lyst til at høre mere! Inde i Danmarkshistorien gemmer børnenes liv sig.
Jeg fortæller børnenes historie ud fra serien ”Børn i Danmarks historie” (Alinea). Den handler om rigtige børns liv, børn der var på stedet, dengang det skete: Svend og Gunhild (Jellingstenen), Katarina og Erik (Kalmarunionen), Emanuel og Louise (Slaget på Fælleden) og mange flere. 
Pia Sigmund – hsitoriefortæller og historiker.

GUDRUN HOLCK

Sanger, performer & sangskriver/komponist, huskunstner, kreativ iværksætter, underviser, Complete Vocal Techniqe (CVT) stemmecoach & projektleder. Gudrun har udgivet to solo albums `MUSE´og `STÆRK´ og flere video/film, som kan ses på online. Hun har rejst, studeret og turneret med musikken i mange lande inkl. Grønland, Norden, Mexico, Vestafrika, Mellemøsten, Rusland, Bulgarien og Baltikum.
Hun har mange års sangundervisning for børn, unge og voksne, blandt andet som sanglærer på Furesø Musikskole. Siden 2014 har hun arbejdet som Huskunstner for Statens Kunstråd med sit projektforløb `Alt Starter Med Sang´ (kreative/kunstneriske processer for børn på danske skoler) som også omfatter skolekoncerter med Duoen Holck/Pontoppidan.
I 2011 har Gudrun udviklet på sit kunstneriske brand: SÆT LYD PÅ... - Sanginstallationer på Nationalmuseet København, ChristiansØ, i Grønland, Norge og i 2017 og 2018 til Kulturtårnet, Knippelsbro.  
Se film og hør musik på hendes website: www.musicistheweapon.dk