Knud Jacobsen

Jeg er en gammel mand der i 50 år har arbejdet som læge. Jeg har været politisk aktiv i mange år og er bekymret for den fremtid vores generation har lagt over til de næste. Jeg tror, at fortællingen er en af de vigtigste måder at formidle livserfaring på til de næste generationer. De sidste 20 år har jeg fortalt bibelhistorie, fordi jeg mener at disse historier er en fællesværdi i den danske kultur og at de indeholder stof der kan hjælpe os til hver for sig at finde meningen med vores liv.