Fortælletid LIVE

Oplev fantastiske fortælleforestillinger med Fortælletid live! Vi har mange års erfaring med at fortælle live for både børn og voksne. Det kan være en af nedenstående forestillinger eller en buket af kortere historier.

Bitre Brødre

Snup en bibelsmoothie brygget på 14 fortællinger fra Bibelen og med en syrlig bismag af søskendekonflikt.

Familien er samlet i bedstefar Josephs have. Joseph sidder med sine to børnebørn, fætrene Isak og Ismail, under æbletræet. Dét træ de aldrig må spise af selv. Bedstefar siger, at historierne bor i æblerne og at de skal deles rigtigt. Der er ét æble tilbage på træet. De kigger alle tre på det. Bedstefar nikker langsomt, plukker det og folder lommekniven ud. De deler æblet og bedstefar fortæller historien om, hvorfor drengenes fædre ikke længere taler sammen. Snart har de hver en sten i hånden, klar til at kaste, men hvem af dem skal kaste den første?

Skabt og fortalt af Kasper Sørensen (med kraftig inspiration fra Bibelen)

Pris: 7.000 kr.
Varighed: 45 min
Aldersgruppe: fra 7 år

Skibet er ladet med …

En moderne og vedkommende fortælling om næstekærlighed. Inspireret af virkelige hændelser og den aktuelle migrantsituation.

Der er enorme containerskibe med små besætninger, og der er små fiskerbåde propfulde af tilfældigt sammenbragte mennesker på flugt fra krig, fattigdom og tvang. Sådanne to mødes på havet, hvor bølger af håb og desperation brydes. Især da containerskibet bliver nægtet at komme i havn, fordi de har samlet migranterne op …

Skabt og fortalt af Katja Lange


Pris: 5.000 kr. (Fortælletids abonnenter får 15% rabat)
Varighed: 70 min
Aldersgruppe: fra 12 år

En verden af fortællinger

Vi tilbyder at give jer en aften med en buket af levende fortalte historier – fortalt af en af vores dygtige historiefortællere. Fortællingerne kan omkranse et  valgfrit tema efter eget valg som f.eks.  jul, sorg, eventyr, vikinger, bibelfortællinger eller …  I kan også selv være med til at håndplukke historierne.

Har du spørgsmål eller vil du booke en live oplevelse med Fortælletid, så kontakt os her

Er du klar til en god historie?

Jeps, vi har cookies, for ellers fungerer siden ikke særligt godt. Men vi holder dem på så lille et antal som muligt. Du kan læse mere om dem her eller bare springe ud i de gode historier. Ved fortsat brug af siden accepterer du vores cookie-politik.  Læs mere