Hvorfor Fortælletid Skole?

 

Fortællinger styrker forestillingsevne og empati

Når eleverne får fortalt historier, lytter de bedre efter, koncentrerer sig mere og husker bedre, hvad de lærer. Det er ikke bare tørre tal eller forkromede fakta, de bliver præsenteret for, men derimod nærvær, indlevelse og sansning.  Samtidig er det en stor hjælp for en del elever med udfordringer som f.eks. ordblindhed.

Den gode historie sætter gang i elevernes forestillingsevne. De kan pludselig se, høre og lugte et nyt univers, hvor de føler med hovedpersonerne og lever sig ind historien. Fortællingen er et effektivt redskab til at fastholde elevernes opmærksomhed. Hvorfor gør personerne i historierne, som de gør? Hvordan ville eleverne selv handle eller føle, hvis de var i deres sted? Og hvem holder de egentlig med?

Det er spørgsmål eleverne stiller sig selv, og det gør, at de forholder sig til andre menneskers følelser og handlinger. Eleverne låner for et kort stykke tid lidt af personernes tilværelser, mens de gransker og kritisk bedømmer karakterernes sociale sammenspil. Sagt anderledes, er den fængende fortælling en af grundpillerne i udviklingen af elevernes sociale og empatiske evner.

“Fortælletid, er blevet et fantastisk redskab til at øve koncentration og opmærksomhed 
hos vores unge mennesker med autisme. De unge er helt stille og lytter opmærksomt, 
det er en god øvelse for dem i at aflæse kropssprog, stemninger og skabe genvej til forståelse.” 

– Ung Egedal

Styrkelse af elevernes mundtlighed

Det er vigtigt, at eleverne kan og tør udtrykke sig mundtligt. I dansk skal de kunne kommunikere hensigtsmæssigt i fx litteratursamtaler, de skal kunne læse op, og de skal kunne fremlægge et stof. På Fortælletid Skole hører og ser eleverne således, hvordan professionelle fortællere bruger kropssprog og stemme til at levendegøre en fortælling, hvad enten den er fiktion eller er formidling af fagligt stof. Selvom der er forskel på oplæsning og fortælling, er der også mange lighedspunkter i forhold til kropssprog, stemmebetoning, pauser, tempo etc. 
På Fortælletid Skole er der en hel sektion om mundtlighedstræning målrettet elever i hver af skolernes faser.

Indlevelse i en tekst har ligeledes stor betydning. Til den mundtlige prøve i 9. og 10. klasse skal eleverne læse en kort tekst op. Det er et område, som skal trænes og prioriteres. I Prøvebekendtgørelsen for 9. klasse står der:

Der prøves i at læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste.”

Og af Prøvevejledningen for 9. klasse fremgår det, at:

Ved præstationer til 10 eller 12 vil oplæsningen være en tydelig del af den røde tråd, der underbygger elevens undersøgelse og fortolkning.”

“Omfangsrig portal med mundtlige fortællinger til de fleste fag 
er et righoldigt reservoir af muligheder. Grib dem!” 
– Folkeskolen.dk

Imødekommelse af læringsmål
Materialet på Fortælletid er tilpasset læringsmålene i de respektive fag. For eksempel møder eleverne i danskmaterialet fortællinger i mange forskellige genrer, herunder sagn, fabler, eventyr, noveller, sange og beatpoesi. Aktuelle temaer og problemstillinger, fx mobning, indgår også i forløbene. For de større klasser er der også videoer til seksualundervisning.

Dansk litteraturs kanon bliver repræsenteret med tekster af fx H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Herman Bang og Ludvig Holberg. Nogle tekster bliver fortalt på letforståeligt norsk eller svensk, så også det nordiske perspektiv kan tilgodeses, når

Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.”
(
Fagformålet for dansk, stk. 3).

Læringsmaterialerne er til print og til at arbejde analogt med i klassen.

Giv dine lærere og vikarer mulighed for at bruge Fortælletid Skole. Kontakt os her

Er du klar til en god historie?

Jeps, vi har cookies, for ellers fungerer siden ikke særligt godt. Men vi holder dem på så lille et antal som muligt. Du kan læse mere om dem her eller bare springe ud i de gode historier. Ved fortsat brug af siden accepterer du vores cookie-politik.  Læs mere