Brug Fortælletid aktivt
Udnyt jeres abonnement på Fortælletid til at skabe nye aktiviteter for jeres borgere. Tjenesten giver både mulighed for nye fællesoplevelser og oplevelser for dem, som har svært ved at indgå i fælles arrangementer. Samtidig kan Fortælletids fortællinger måske være med til at åbne op for nye fællesskaber …
Fortællinger i fællesskab
Fortælletids streamingplatform er en oplagt mulighed for at samle beboerne til en fælles oplevelse, hvor Fortælletids fortællinger vises på skærm i fællesrummet.
At få fortalt en historie sammen er en god måde at være sammen på. Der skabes et fælles rum med en fælles oplevelse, der bagefter er mulighed for at tale sammen om. Der lægges derved trædesten til styrkelse af fællesskabet.
Fortællinger i private rammer
Fortælletid kan nemt bruges selvstændigt på værelserne, f.eks. på en tablet.
Sådan kan I også give beboere, som ikke har mulighed for at deltage i fælles aktiviteter, en fortælleoplevelse, hvor tankerne kan svæve ud over tid og rum for en stund.
Samtale om minder og egne historier
At få fortalt historier kan inspirere lytterne til selv at begynde at fortælle, at genopdage og genskabe flere dele af deres egen historie – og dele den med andre. I kan bruge en fortælling som et oplæg til en snak om et emne som ligger beboernes hjerte nært. Det kan være en historisk begivenhed som de alle har hver deres oplevelse af, et eventyr de alle kender fra barndommen, eller en tidsperiode de alle har været en del af.