Workshops

Fortælletids grundlægger, Kasper Sørensen, har udviklet en række workshops skræddersyet til brug på bibliotekerne. Der er sjove og lærerige tilbud til både bibliotekarer, bedsteforældre og andre biblioteksbrugere.

Booktalks Bonanza

Ønsker I at lære sproglige superstrategier og få selvsikkerhed i jeres fremtræden, så jeres booktalks stryger hele vejen til læsernes hjerter? Så slå til på en Booktalks Bonanza!
Her får I konkrete formidlingsredskaber, der både virker og er enkle at gå, så I kan peppe jeres booktalks ekstra op.

Booktalks Bonanza er allerede afholdt med stor succes på biblioteker i bl.a. Hvidovre og Skanderborg.

Målgruppe: Husets bibliotekarer, op til 12 deltagere pr. workshop
Varighed: 6 timer, inkl. pauser
Pris: 12.000 kr.

Læsehelte – En dag med formidling og fortælling

Biblioteket samler de elever, der er årets Læsehelte, og Kasper lærer dem at skabe og fortælle én historie hver. Historien indeholder en personlig anekdote og en boganmeldelse, der krydsklippes efter en særlig teknik, bliver smurt med lokkende sprog og serveret sprudlende og sjovt.
Det hele slutter med et finaleshow, hvor alle fortæller for hinanden. Deltagerne er nu gearede til at holde nye inspirerende booktalks for  deres jævnaldrende.

Læsehelteworkshop er allerede afholdt med stor succes på bl.a. Sønderborg og Silkeborg biblioteker.

Målgruppe: Læsehelte
Varighed: 6 timer, inkl. pauser.
Pris: 12.000 kr.

Gi’ levende godnathistorier

Giv voksne biblioteksbrugere mulighed for at lære de tre vigtigste ting, der skal til for at de kan skabe deres egne eventyr, som fanger og vækker børnenes fantasi.
På dette mini-kursus får deltagerne samtidig enkle redskaber, der også hjælper dem til at fortælle fængende. Og så er de klar til at gå hjem og fortælle nye godnathistorier!

Målgruppe: Bedsteforældre, forældre og andre voksne, der gerne vil give deres børn levende fortællinger.
Varighed: 2,5 timer, inkl. kort pause
Pris: 5.000 kr. for op til 16 deltagere

Har du spørgsmål eller vil du booke en workshop med Fortælletid, så kontakt os her

Er du klar til en god historie?

Jeps, vi har cookies, for ellers fungerer siden ikke særligt godt. Men vi holder dem på så lille et antal som muligt. Du kan læse mere om dem her eller bare springe ud i de gode historier. Ved fortsat brug af siden accepterer du vores cookie-politik.  Læs mere