Brug Fortælletid aktivt

Udnyt jeres abonnement på Fortælletid til at skabe nye aktiviteter for jeres menighed – der er masser af muligheder for at bruge tjenesten til støtte af det kirkelige arbejde. Her er et par idéer.

Digitale arrangementer

Invitér udvalgte grupper til et digitalt arrangement – sammen hver for sig. Præsten er værten, der byder velkommen, binder 2-3 udvalgte videoer sammen og runder af. Videoerne vises på delt skærm. Målgruppen kan f.eks. være:

  • grupper af kommende konfirmander eller minikonfirmander, der sidder sammen om skærmen på hver deres skole eller institution
  • lokale fdf-grupper eller KFUM/KFUK-grupper
  • børnefamilier, der ser med hjemmefra – evt. som optakt eller opfølgning på f.eks. spaghettigudstjenester eller lignende
  • grupper af voksne, der er i færd med at lære om dansk sprog og kultur
  • menighedsmedlemmer, der af helbredsmæssige årsager ikke kan komme til fysiske arrangementer

 

Temaet for arrangementet kan være introduktion til konfirmationsforberedelse eller tage udgangspunkt i en genre, en højtid eller i begreber som f.eks. mod, mobning eller accept.

Lav en lyttestation

Hvis I har et børnerum eller en ‘børneafdeling’ kan I lave en lyttestation.

Et par gode stole, sækkestole, en lille sofa eller måske en tipi eller en anden slags hule kan danne rammen for en hyggestund for de yngre. Med en touchscreen, der er låst på hjemmesiden, kan de selv vælge dagens historier.

Supplér evt. med høretelefoner.

Fysiske arrangementer

Kombinér fælles visning af historierne på storskærm med leg, kreativitet og/eller samtale målrettet efter den ønskede målgruppe.

Følg historierne op med f.eks.

  • tegning, modellering, sangskrivning eller lignende inspireret af historierne
  • relaterede lege eller skuespil/rollespil
  • samtale om handling og evt. morale
  • samtale om genrerne og hvilke lignende historier, de kender
  • skabelse af egne historier eller alternative slutninger


I kan også bruge Fortælletids mærkedage-historier til de arrangementer I i forvejen laver til jul, påske, fastelavn mv.

Er du klar til en god historie?

Jeps, vi har cookies, for ellers fungerer siden ikke særligt godt. Men vi holder dem på så lille et antal som muligt. Du kan læse mere om dem her eller bare springe ud i de gode historier. Ved fortsat brug af siden accepterer du vores cookie-politik.  Læs mere